BackToNewsletters

Microsoft varsler prisstigninger på MBL og BRL licenser fra 1. januar 2016

15 september, 2015
Microsoft varsler prisstigninger

Microsoft understøtter i dag tre forskellige licensmodeller til Microsoft Dynamics AX, der varierer i pris og afhænger af, hvornår licensen er købt og til hvilken version af AX: Modul Based Licensing (MBL), Business Ready Licensing (BRL) og Business Value Licensing (BVL).

For at skabe en højere grad af ensartethed har Microsoft, med virkning fra 1. januar 2016, valgt at udligne priserne på tværs af versioner og licensmodeller.

Det betyder, at I vil opleve en prisstigning på de Microsoft Dynamics AX brugere, der tilkøbes efter årsskiftet, inden for følgende licenstyper: MBL Enterprise, MBL Professionel og BRL Essentials.

Prisstigning på 15%

De nævnte licenstyper koster i dag kr. 14.515,- for en bruger (kr. 14,517,- for MBL Professional) og vil stige til kr. 16.750,- fra 1. januar 2016, hvilket svarer til en prisstigning på 15%.

Hvis du allerede nu kan forudse, at I vil få behov for yderligere Microsoft Dynamics AX brugere inden for de næste 6-12 måneder, kan det således med fordel anbefales at foretage købet inden 1. januar 2016.

Vær opmærksom på, at ændringerne ikke kommer til at påvirke prisen for opdateringsabonnement på de brugere, der er købt licens til inden 1. januar 2016, som det er beskrevet i ”Customer Services and Support Plan Policy”.

Ekstraordinær fordel for MBL Enterprise

Som vi annoncerede i ’Kunde hos Columbus’ nyhedsbrevet i september, vil Formula konverteringsreglen ved opgradering fra tidligere versioner af AX til AX 2012 bortfalde ved årsskiftet. Dette gælder for BRL Advanced Management og MBL Enterprise licenser.

Hvis I har en MBL Enterprise licens vil I således blive berørt af ændringer i både pris og konverteringsregel fra 1. januar 2016.

Det betyder, at køb af en MBL Enterprise bruger i dag vil koste kr. 14.515,- og vil kunne konverteres til tre brugere til en samlet værdi af kr. 40.200,- mens køb af en tilsvarende bruger fra 1. januar vil koste kr. 16.750,- og vil kunne konverteres til en enkelt bruger til en værdi af kr. 22.334,-.

  Pris og konverteringsregel indtil 1. januar 2016:

Fra: MBL-Enterprise
1 Full AM User (concurrent)


Værdi:kr. 14.515,-

Til: AX 2012
1 Enterprise user CAL (named)
+ 2 Functional User CALs (named)

Værdi: 22.334 + 2 x 8.933 =kr. 40.200,-

Kategorier Kunde hos Columbus, Microsoft Dynamics AX