Tilbage til nyheder

Columbus leverer EBITDA* vækst på 75% i årets første kvartal

24 april, 2018
News

Columbus kom stærkt fra start med omsætningsvækst på 51% og vækst i EBITDA* på 75%. Opkøbet af iStone driver væksten.

øbenhavn, den 24. april 2018: Med en omsætningsstigning på 51% (DKK 469 mio.), EBITDA* vækst på 75% (DKK 51 mio.) og en vækst i resultat før skat på 92% (DKK 32 mio.) leverede Columbus en stærk start på året.

Omsætningsvæksten var primært drevet af opkøbet af iStone, som Columbus annoncerede den 2. januar 2018 og sekundært at opkøbet af HiGH Software den 9. januar 2018. Stigningen i EBITDA er ligeledes drevet af de nævnte opkøb.  

”Vi er tilfredse med resultat for første kvartal, hvor vi både leverede flot fremgang i en række af vores strategiske forretningsområder som Columbus Care, cloud services og Columbus Software samtidig med at vi foretog et historisk opkøb med iStone. iStone og High Software kommer med en række spændende løsninger og kompetencer, som vil styrke vores markedsposition og vi ser frem til at vi i fællesskab vil skabe endnu større værdi for vores kunder og nå vores strategiske forretningsmål”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Købet af iStone er en gamechanger for Columbus
Columbus startede 2018 med at gennemføre opkøbet af den nordiske it-service virksomhed iStone og øgede dermed med ét slag virksomheden med 50%. Med købet af iStone træder Columbus ind på det svenske marked og bliver samtidig markedsledende indenfor forretningsapplikationer og it-services til udvalgte brancher i den nordiske region. iStone har tilført Columbus mere end 600 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på kontorer i 12 lande, og Columbus udvider dermed sit globale fodaftryk.

”Succesfuld integration af iStone står øverst på vores agenda for 2018. Columbus og iStone er et perfekt match både forretningsmæssigt og kulturelt, og sammen vil vi skabe endnu større værdi for vores kunder. Samtidig vil vi have fokus på fortsat at udvikle vores forretning med nye innovative løsninger og services der hjælper vores kunder i den digitale transformation,” siger Thomas Honoré.

Columbus Care fortsætter væksten
I årets først kvartal steg serviceomsætningen med 64%. Det er især Columbus’ løsninger indenfor Application Management og Infrastructure Management, Columbus Care, der viste flot fremgang i første kvartal med 52% vækst. Columbus Care sikrer høj tilgængelighed af virksomhedens kritiske applikationer og infrastruktur, og er et område med stærk øget efterspørgsel fra Columbus’ kunder.

”I takt med at vores kunder investerer i forretningsapplikationer i skyen oplever vi at Columbus Care bliver et afgørende element i at sikre høj tilgængelig i et komplekst hybridt it-miljø” siger Thomas Honoré.

Fremdrift i salget af Columbus Software
Salget af Columbus Software kom flot fra start med en samlet omsætningsvækst på 38%. Omsætningen af software abonnementer steg med 39% som følge af en tilfredsstillende fornyelsesfrekvens. Samtidig viser salget af egne cloud softwareprodukter flot fremgang og viser et marked i stærk vækst.

Columbus2020 – vejen til vækst
Columbus annoncerede i marts 2016 den femårige strategi Columbus2020 med det klare mål at være den foretrukne forretningspartner, der hjælper vores kunder med at øge værdien af deres forretningsapplikationer og leder dem i den digitale transformation af deres forretning. Columbus2020 fokuserer på fire strategiske elementer; Customer Success, Digital Leadership, Process Excellence og Our People.

Kontakt for yderligere information
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

 

*EBITDA før aktiebaseret aflønning

 

Q1 report 2018