Tilbage til nyheder

Karina Kirk nyt bestyrelsesmedlem i Columbus

30 april, 2018
30 April, 2018

Columbus byder velkommen til Karina Kirk som nyt medlem i Columbus’ bestyrelse.

København, den 30. april 2018: På generalforsamlingen den 24. april 2018 blev Karina Kirk valgt som nyt medlem af Columbus’ bestyrelse. Hun afløser næstformand Jørgen Cadovius der takker af efter 12 års aktivt bestyrelsesarbejde i Columbus.

Karina Kirk er 46 år og uddannet Cand. Merc. Int. fra Copenhagen Business School og har desuden læst MBA fag på NYU Stern School of Business. Hun har mere end 20 års erfaring fra rådgivningsbranchen startende i Accenture og senere blandt andet som partner i QVARTZ i 8 år med ledende roller i vækst og udvikling som senior strategirådgiver for topledelsen i store virksomheder i Norden.  Pr. 1. maj tiltræder Karina Kirk som Head of Customer insights, Loyalty and Partners i Matas A/S.

”Jeg er glad for at kunne byde Karina Kirk velkommen i Columbus’ bestyrelse. Karina Kirk kommer med en stærk kommerciel baggrund med flere års erfaring med forretningstransformation og kundeudvikling i internationale virksomheder. Jeg ser frem til at kunne trække på disse kompetencer som jeg er sikker på vil bidrage til Columbus’ fortsatte vækst ”, siger bestyrelsesformand Ib Kunøe.

Columbus bestyrelse består således af:

  • Ib Kunøe, formand
  • Sven Madsen, næstformand
  • Peter Skov Hansen, formand for revisionsudvalget
  • Karina Kirk, bestyrelsesmedlem

"Columbus er en meget spændende virksomhed med førerposition indenfor digital transformation. Jeg glæder mig til at samarbejde med Ib Kunøe og til sammen med bestyrelsen at bidrage til den fortsatte udvikling af Columbus", siger Karina Kirk.